57 personlige Links
Mails med store vedhæftede filer afvises ofte af mailservere.
Thunderbird kan i stedet benytte FileLink til webbaserede opbevaringstjenester for at sende store filer.
Der er mange muligheder, med forskellige midlertidige opbevaringstjenester for store filer.
I Mozilla universet - hvor Thunderbird hører hjemme - er det naturligt at vende sig mod Send (tidligere Firefox Send). Et fildelingsservice, som giver dig mulighed for at sende krypterede filer til andre brugere. Man kan opsætte sin egen server/service eller man kan benytte en af de frie tjenester, der allerede eksisterer.
Min egen implementering
Jeg valgte at se nærmere på de forskellige Send-instanser og opsætte Thunderbird med denne.
Som udvidelse valgte jeg FileLink provider for Send og som instans valgte jeg servicen fra SkySend. Valgte den tyske af hensyn til hastighed og fil-størrelse.
Enkel, privat fildeling
Ud over brug i Thunderbird kan SkySend også anvendes som alternativ til WeTransfer.
SkySend gør det muligt at dele filer via et tidsbegrænset link og med end-to-end-kryptering. På den måde kan du dele filer privat og samtidig være sikker på, at det delte ikke forbliver online for evigt.
SkySend udbyderen Skyfay tilbyder andre services, heriblandt SkyPaste der kan benyttes til at fortrolig udveksling af f.eks. kodeord. SkyPaste er en minimalistisk, open source online pastebin, hvor serveren ikke har nogen viden om de indsatte data. Data krypteres/dekrypteres i browseren ved hjælp af 256 bit AES.